Julekoncerter 2020
Corona eller ej, så skal julen synges ind. Vi lover at overholde alle gældende krav til afstand mv., så du kan trygt møde op. Graabrødrene synger julekoncert her:

___________________________________________________________________
Præstevang Kirke, Hillerød, 6. december kl. 16
Kom i julestemning ved Graabrødre Kammerkors tilbagevendende julekoncert i Præstevang Kirke. Ud over alle de skønneste klassiske julesange bliver der i år også plads til Morten Lauridsens hypnotiske O magnum mysterium (1994) og Jan Sandströms majestætiske udsættelse af En rose så jeg skyde (1990). Entré 50 kr.
Læs mere på kirkens hjemmeside

Sofiebadet på Christianshavn, 13. december kl. 14 og 15:30
Alle de skønneste klassiske julesange fremført af Graabrødre Kammerkor, der i år (pga. covid-restriktionerne) kommer som en kvintet (5 sangere) og leverer en intim oplevelse af smukke stemmer i Sofiebadets særdeles stemningsfulde rum. Der er kun 15 pladser pr. koncert, så man rådes til at være hurtig. I billetten indgår fodbad og glögg.

___________________________________________________________________

pointing-finger-finger-point  Graabrødre Kammerkor er støttet af Statens Kunstfond.

Kunstfonden_LOGO_small_JPG
___________________________________________________________________

Tak til Bitte Kai Rand for sponsorat af bukser til korets kvinder.

Bitte Kai Rand